Kvinde af Mødre Mødes Maria Holst Andersson

“Jeg fødte helt traditionelt, blev tildelt en mødregruppe helt traditionelt, og jeg befandt mig helt traditionelt i min lille barselsbobbel i et års tid – ret isoleret og ensom. Og det var svært”

Maria med sit andet barn, Karen, i stuen i Laven hvor Mødre Mødes finder sted.

Maria med sit andet barn, Karen, i stuen i Laven hvor Mødre Mødes finder sted.

Da jeg blev mor for første gang, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvad det moderskab ville komme til at betyde for mig. Jeg fødte helt traditionelt, blev tildelt en mødregruppe helt traditionelt, og jeg befandt mig helt traditionelt i min lille barselsbobbel i et års tid – ret isoleret og ensom. Og det var svært.

“jeg manglede noget. Jeg manglede noget dybde”

Moderskabet var svært at finde ind i, når fortællingen omkring kaffe latte barsel, blidt sovende barn i barnevognen og et nydelsesfuldt frit år fra arbejdsmarkedet, bare ikke var realiteten. Så jeg manglede noget. Jeg manglede noget dybde, noget næring og noget meningsfuldt under min første barsel. Hvilket jeg bildte mig selv ind, måtte være savnet fra voksenkontakt og arbejdsmarked, som kunne løses af et vuggestueliv, så jeg kunne genfinde frihed og voksenstimulans. Men noget manglede stadigvæk. Min verden havde ændret sig fundamentalt, for jeg var jo blevet MOR til et lille menneske. Før min fødsel og under min første barsel, forestillede jeg mig, at livet ikke ville ændre sig markant i rollen som mor. Jeg ærede endda forestillingen om, at bevare min livsførelse nogenlunde, som den var. 

Maria sammen med sine to børn - og Lykke med sin datter - udenfor huset i Laven.

Maria sammen med sine to børn - og Lykke med sin datter - udenfor huset i Laven.

Men hvorfor ÆRER vi ikke forældreskabet, kvindens vanvittige evner til at gro et menneske, føde det og tage sig af det! Hvorfor udnytter vi ikke det kæmpestore udviklingspotentiale vi mennesker har i os, når vi gennemgår store overgange og forandringer i vores liv?

I stedet for at ære mit gamle liv på arbejdsmarkedet, begyndte jeg at ære moderskabet, forældreskabet og fællesskabet i smuk forening med voksenkontakt, børn og andre mødre. 

Og min anden barsel blev derfor en helt anden nærende historie. Denne gang takkede jeg nej til den traditionelt tildelte mødregruppe og JA til Mødre Mødes, som skulle vise sig, at være lige præcis dét, jeg havde manglet under hele min første barsel! 

Et nærende kvinde- og mødrefællesskab, med åbne arme og sluser for hele følelsespaletten, som i dén grad svinger fra den ene yderlighed til den anden, når man lige har presset et andet menneske ud af sin krop, når livet vendes på hovedet og hormonerne raser afsted i et kæmpestort festfyrværkeri. 

IMG_7878.jpeg

Jeg er dybt taknemmelig over forløbet i mødre mødes, hvor jeg sammen med varme og dejlige kvinder, har fejret endnu en overgang i livet - og hvor vi sammen har næret og udviklet hinanden, og givet plads til både dejlige, svære og skamfulde morfølelser. 


”Det kræver en landsby og et mødrefællesskab, at opfostre et barn.”

Maria med sin datter og tre andre mødre fra mødregruppen, Mødre Mødes.

Maria med sin datter og tre andre mødre fra mødregruppen, Mødre Mødes.