MØDRE (med mave) MØDES

Jeg venter mig, mit andet barn!!!

& det betyder jo; En ny mødregruppe on its way!

122097775_806627740097919_9007644033042828093_n.jpg

Er du kvinde? og er du gravid? bor du i områderne omkring Silkeborg, Ry, Laven eller alternativt Aarhus? har du termin i Marts, April eller Maj 2021 ? såååå kan det jo være, at det er dig jeg vil elske at høre fra.

Jeg ønsker - denne gang - at samle - og opstarte mødregruppen en god stund før vores børn faktisk beslutter at sætte deres små ben på jorden. Jeg søger omtrent 5 kommende mødre som kunne tænke sig at indgå i …

MØDRE (med mave) MØDES

F O R D Y B E L S E & F Æ L L E S K A B

Mødre (med mave) Mødes er et privat og anderledes mødregruppe tilbud som har fokus på det meningsfulde, nærende og autentiske møde imellem kvinder. Mødregruppekonceptet henvender sig til kvinder der venter sig et barn og har en stor lyst til at følges med andre kvinder i fællesskab, igennem den enorme o v e r g a n g - og m o d e n h e d s proces som det er at blive en mor.

Mødre (med mave) Mødes første gang som fællesskab i tiden under kvindernes graviditet og fortsætter senere sammen som en mødregruppe der mødes med små børn.

Chinnamasta - gudinden for tiden post-partum.

Chinnamasta - gudinden for tiden post-partum.

T O A K T E R A F S A M M E H I S T O R I E

I dette mødregruppeforløb vil vi sammen som kvinder - på moderskabets rejse - dedikere vores energi og fordybelse indenfor to akter af samme historie: Fordi udfoldelsen af vores personlige historier, oplevelser og healing ikke bare stopper, når vores børn fødes ind i verden, men strækker sig uendelig mere tid herefter!

Første akt; Fordybelsen i vores graviditet og pre-partum.

DSCF2354.jpeg

Dette første akt indeholder blandt andet temaer - og samvær med hinanden indenfor:

  • Oplevelsen af graviditetens fysiske, følelsesmæssige og spirituelle dimensioner.

  • Fordybelse i relationen til vores barn i livmoderen.

  • Den nydelsesfulde - og nærende kontakt til os selv.

  • Opbyggelse af T r y g h e d & F u n d a m e n t i mødregruppen (blandt andet forberedelse af hvordan vi ønsker vores dage sammen, post-partum?)

  • Kreativt udtryk, sang, dans, bevægelse, meditation, stilhed ….

  • Indre procesarbejde omkring udvidelsen af familielivet, vores identitet og vores parforhold.

  • Deling af tidligere fødselsoplevelser.

  • Dialoger om vores F r y g t & T i l l i d.

  • Forberedelse og overvejelser om mad, hjælpere og nærende praksisser til tiden vi skal møde post-partum.

  • Ikke mindst; et sted at kunne udtrykke sig, som dem vi er!

Anden akt; Fordybelsen i tiden post-partum.

Dette andet akt indeholder:

fullsizeoutput_eab.jpeg
  • Den ramme og struktur - som vi sammen har besluttet os for - kan blive nærende og brugbar for os, som fællesskab i dagligdagen som nybagt mor.

  • Meningsfulde samtaler og delinger, som springer ud af vores allerede etablerede fundament fra graviditetens møder.

  • Nydelse af mad (vi har forberedt på forhånd?), natur, hvile, meditation, amning, træthed…. sammen.

  • Reflektion, bevidsthed og processering omkring vores fødselsoplevelser.

  • kollektiv støtte af vores individuelle I n t u i t i o n.

  • Mulighed for at modtage massage, bodywork, vaginal steaming, eller søvn mm. imens der er praktisk support omkring den enkelte kvinde der modtager.

  • ALT muligt andet vi sammen finde rud af er passende, for os som fællesskab.

  • OG … Ikke mindst; et sted at kunne udtrykke sig, som dem vi er!

    S T E D, T I D & R U M

    Mødregruppen holder (hovedsageligt) til i Laven hos Lykke, i kvinderummet på første sal af huset. Kvinderummet har igennem flere år nu, rummet forskellige kvindefællesskaber og mødregrupper som har delt af sig selv og deres indre med hinanden og der er uendelig mange konkrete og mere energetiske minder, på dette sted.

    Rummet er æstetisk lækkert, varmt, rummeligt og det har endda sin egen “ammehule”.

    Overblikket over hvor tit og hvor længe vi har lyst til at mødes her som fællesskab post-partum, finder vi sammen frem til I vores forberedelser i graviditeten. I vores graviditets-tid (første akt! ;) mødes vi i rummet som fællesskab ca 4-6 gange, forestiller jeg mig. Men dette er også noget vi praktisk dykker ned i, første gang vi mødes.

    Lykke inviterer til første mødegang - en dag i december 2020 - når mødregruppen er mere eller mindre sat.

    L I D T O M L E D E L S E

    Jeg har som intuitiv leder, selvstændig og facilitator igennem de sidste par år, ledet flere kvindefællesskaber og mødregrupper. Både her i Laven hos mig og andre steder. Jeg er blandt andet uddannet kaospilot med speciale i proces-ledelse og dét - kombineret med min personlighed - gør at jeg er meget god til - og vandt til - at lede forløb og grupper. Det er vigtigt for mig at sige at denne mødregruppe i langt højre grad bliver et fællesskab, med processer, som vi leder sammen. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kommer med masser af forslag, initiativer og ikke mindst ledelse. Især i begyndelsen i vores alles graviditetes-tid. Jeg ønsker, at det gerne skulle være sådan, at når vi mødes igen efter at vi har født vores børn, så kan vi alle sammen på lige fod føre fællesskabet igennem en dag. Derfor må vi også -sammen - være realistiske omkring; hvad vi faktisk kan post-partum? og hvad vi tror vi egentlig har brug for? dette er jeg også meget gerne initiativtager til at formulere og gå i dialog omkring sammen.

    Sidste år ledede jeg en mødregruppe i København, kun igennem lyd-filer og enkelte korte besøg hos dem. Mødregruppen havde derfor nogle ret definerede rammer omkring hvordan de mødtes, som gjorde at alle kvinderne kunne lede dagene og derfor var “ansvarlige” på forskellige tidspunkter. Denne oplevelse lærte jeg utrolig meget af og det vil jeg også gerne dele ud af når vi mødes.

IMG_7546.JPG

H V E M E R D U ?

Jeg søger til denne mødregruppe en smuk palet i diversitet af kvinder! Men, jeg søger også kvinder der kan se sig selv indenfor følgende parametre og værdier.

  • Du er som menneske åben, nysgerrig og engageret i hvad livet byder dig.

  • Du har lyst til at indgå i et tæt fællesskab af kvinder hvor vi støtter hinanden og ønsker at

    S E hinanden og dedikere os i hinandens personlige processer.

  • Du har lysten til at åbne dig op - være sårbar omkring den du er og din rejse - og dele med andre kvinder.

  • Du ønsker at øge din bevidsthed om det liv du lever og ønsker at leve i fremtiden.

  • Du ønsker at fordybe dig i dit moderskab og hvad det gør ved dig.

  • Du ønsker at fordybe dig i din egen indre udvikling som gravid kvinde og dele dine oplevelser under din graviditet med andre kvinder.

  • Du har lyst til at nørde den helt specielle fysiologiske og spirituelle overgangsrite der udfolder sig med graviditet, fødsel og moderskab.

  • Du har mod på - og lyst til - både at blive udfordret af andre og at modtage varm støtte og spejling af den du er, i et søster fællesskab.

  • Du er klar til at øve dig på at tage ansvar for den måde du vælger at være gravid på, føde på og leve på. Og du ønsker at dele af dig selv, med andre kvinder der - måske - gør dette helt anderledes end dig.

  • Du kan sige “JA TAK!” til værdier som; Samskabelse, Kærlighed, Nydelse, bæredygtighed og Tillid.

  • Du har særligt lyst til - i denne graviditet - at forholde dig til din efter-fødsels tid på en bevidst måde sådan så du kan skabe et nærende og støttende scenarie for den tid, når den kommer.

K O N T A K T

Hvis denne mødregruppe virkelig er noget for dig! Så tøv ikke med at tage kontakt.

lykkeviktoria@lykkecirkler.dk eller på telefon 53 50 31 00.

Så tager vi en snak om forventninger og ønsker og om vi er et match.

Jeg glæder mig sådan til at tage på rejse, med min helt egen mødregruppe!

122121803_3437602906299140_7955791125712702492_n.jpg
Previous
Previous

Cyklus erindring - Blod Mysteriet

Next
Next

Forbundet I Fællesskab forbundet igennem ressoucer