Cyklus erindring - Blod Mysteriet

Denne erindring – fra mit cykliske indre, fra min kvindekrops visdom – omhandler min relation til blod. Ændringen af min relation til blod. Det potentiale jeg har fundet frem til igennem blod. Den kraft som jeg i dag ved, at blod holder for mig og for andre biologiske kvinder i denne verden.

Min erindring starter faktisk for ca tre år siden , da jeg en tidlig sommer dag  - på første sal i mit hus – kunne mærke et dybt kald fra min krop og mit indre som sagde: ”Du må finde ud af hvordan du trives med din cykliske natur! Gør det til din vej!”.

Jeg valgte at lytte til denne stemme, da jeg var så ked af det og hudløs frustreret på dette tidspunkt at jeg vidste, at dette måtte jeg bare gøre! 

Siden denne dag for snart tre år siden, har jeg ikke levet én dag uden at holde min cykliske natur i hånden –tæt! Og jeg har oplevet hvordan det faktum at være i så dyb og intim kontakt med min krop og mit indre følelsesliv og åndelige liv, har været en gave jeg har givet mig selv som har bragt mig tættere og tættere på min egen dybe RO og følelsen af VÆRDI i mig selv. 

Navnlig; har mine måne-dlige ;) og tilbagevendende blødninger i min indre vinter, bragt mig indsigter, visioner, ømhed og kærlighed som jeg ALDRIG havde forestillet mig muligt! 

Jeg er dybt taknemmelig for det månedlige, cykliske blod! Og min erindring nedenfor, er et udtryk for min taknemmelighed til det kvindelige blod mysterium, som jeg i dag ære og stoler trygt på.

August 2020

Min mand og jeg havde aktivt budt vores næste barn – min anden graviditet – velkommen. Juli måned var den tredje måned hvor vi aktivt havde haft mulighed for at blive gravide og jeg var ret sikker på at det måtte være sket. I starten af August begyndte jeg dog at pletbløde. Det var godt nok nogle dage over min ellers månedlige blødningstid, at det begyndte, men det første jeg tænkt var ”ØV!”. Det gjorde mig ked af det. Ikke nu alligevel. Men en anden stemme i mig – dybere, meget dybere inde – var samtidig total uforstående overfor at der ikke var et barn på vej!? Denne stemme i mig snakkede til mig -samtidig som den stemme der fyldte mest  i mig der var skuffet – men jeg hørte ikke rigtigt efter, fordi min ”Øv!”stemme fyldte så meget! 

Men denne stemme dybt i mig – der ikke heeeeelt troede på at dette var min menstruation der var kommet – prøvede ihærdigt at fortælle  mig, at alt var som det skulle være. At det var helt sandt, det som jeg havde set i mit års-horoskop; at der ville komme et lille tyr-barn næste år! Det var sådan det var. Men i dette øjeblik hørte jeg slet ikke nok efter. Jeg var bare ked af det og så ærgerlig og frustreret over at jeg ikke var gravid! Det forstod jeg bare ikke hvorfor jeg ikke var??!!

Jeg snakkede med min mand. Han trøstede mig. Og vi blev enig om at holde en pause nu med aktivt at åbne op for et barn mere. Vente tre måneders tid. Og så kunne jeg i samme omgang gå i gang med en yoni-steamings proces med en vejleder, som jeg også virkelig havde lyst til at gøre. Dette yoni-steamings forløb kunne jeg dog kun gøre, når jeg var færdig med at bløde! Så jeg måtte vente til min menstruation var sluttet.

Det eneste var bare; at min menstruation aldrig stoppede!

 Jeg tror der gik omtrent 10 dage – og min menstruation har nærmest siden den kom tilbage efter min datters fødsel varet højest 5 dage. I de 10 dage var det som om, at der stod en lille vandhane og piplede friskt rødt blod ud af mit underliv. Jeg havde ingen smerter! Jeg havde ingen gener! Jeg havde det bare godt i min krop – selvom jeg følte at mit hoved virkelig var på overarbejde med at gennemskue: HVAD ER DET DER FOREGÅR! DETTE HAR JEG IKKE LÆST NOGET OM I NOGEN EKSPERT BOG! 

Jeg har jo tracket min cyklus i en del år – meget intenst – så jeg ved også hvordan jeg har det, når jeg befinder mig i min indre vinter. Jeg er total træt og har brug for at være total alene…det meste af tiden. Men sådan havde jeg det altså heller ikke, selvom jeg blødte. 

En lørdag formiddag satte vi os alle tre i bilen for at køre på indkøbstur. Da jeg satte mig ind i bilen skete der noget : Jeg fik kvalme og jeg mærkede mine bryster spænde og summe og lige efter det, mærkede jeg en strøm af kærligheds bruuuussssen igennem mit underliv og derefter igennem hele min krop. Og så hørte jeg mig selv sige, til min mand; ”jeg tror altså måske alligevel at jeg kan være gravid. ”

(læg lige mærke til på et helt meta-plan, hvor mange underminerende udtryk der ligger i den sætning :D sådan fungere det når vi kvinder er opdraget til at undertrykke og stille store spørgsmålstegn ved vores instinkt og indbyggede intuition!).  

Jeg bedte ham også om at købe en graviditetstest i Kvickly, når han skulle derind, og han grinte lidt og sagde at det skulle han nok men han synes virkelig at jeg skulle mærke ekstra efter hvad min intuition sagde mig, før jeg faktisk tog en graviditetstest. 

Han købte den test. Men jeg fandt den aldrig liggende i badeværelsesskuffen, hvor jeg troede min mand havde lagt den, da jeg så efter om aftenen. 

Det var som om, at der var ueeeeeeendeligt langt fra der hvor jeg stod - undrende og observerende midt i min sårbare, instinktive oplevelse af; at noget sker i min krop, hvad mon det er? - til at lukke toiletdøren og faktisk tage en graviditetstest. Det var virkelig som om, at der ikke var nogen som helst god grund til at jeg skulle tage sådan en graviditetstest. Det eneste der føltes sandt for mig var, at v e n t e. 

Og jeg ventede. 

Jeg må være ærlig at sige at jeg OGSÅ googlede lidt… hist og her.

Google sagde en masse ting og sager: at der kunne være alle mulige grunde til ’alt muligt’…. Jeg valgte at læse og lukke computeren igen.

Mest af alt, så v e n t e d e jeg. 

Efterhånden kom kvalmen i små bølger-mest om eftermiddagene – og mine bryster summede og var ømme, mere og mere. 

Faktisk blødte jeg on- and- off helt ind i oktober måned. Da jeg kom til den tid, var mit forhold til blod ændret grundlæggende. 

Jeg havde i mellemtiden vendt google ryggen og valgt mig selv og min krop til. 

Jeg blev mere og mere sikker på at jeg var gravid, bare fordi jeg vidste, at det var det jeg var. Sådan fungere intuition og instinkt nemlig sammen i den perfekte balance. 

VI V E D bare, at vi V E D!

Og den mystiske graviditetstest som måske fandtes et sted i huset – købt af min mand engang i august – var total ude af billedet. 

No need for that patriarchal garbage!!!!

 Jeg lå - i de første to-tre måneder af min graviditet – rigtig meget på min ryg og 

L y t t e d e.  Jeg lyttede indtil jeg fik svar. Jeg lyttede til mit barn. Jeg lyttede til det menneske som jeg troede på, fandtes inden i mig, og jeg bad det lille menneske om at give sig til kende. Jeg bad ham eller hende om hjælp! – hjælp til at forblive i mig selv. Hjælp til at v æ r e i livet og give mig hen til alt det som skulle komme. Jeg bad mit lille barn om hjælp til, at forholde mig roligt og ikke gå i ”løsnings modus”. Jeg bad om hjælp fra mit barn, til at stole på blodets mysterium og være i stand til –mere og mere –at TRO dybt på det som jeg MÆRKEDE var sandt. 

Nogen gange bad jeg blot om hjælp ved at ønske at mærke den lilles spark eller boblen på indersiden af mit maveskind! Nogen gange sagde jeg bare til mit barn i mit indre ”vil du ikke gøre mig tryg i, at du findes?”. og oftest – hvis jeg ventede og lyttede – så fik jeg det jeg ønskede mig. 

Og det er det, som jeg føler at blod mysteriet i kvindelivet handler om: Blodet informere os om vores egen-kraft! Blodet kommer egentlig for at gøre os trygge. Blodet kommer for at vise os, at vi er fertile, mystiske og dét sted, hvor liv opstår fra!

 Et Mysterium er jo netop noget vi ikke kan ”regne ud”. Et mysterium må vi stole på!

-og det vigtigste for mig har været; hvad er det mit blod mysterium kalder mig til at forstå? Til at bevidstgøre?

OG, hvis vi vælger IKKE at stole på mysteriet (hvordan det end folder sig ud!) så sygeliggør vi os selv som kvinder, i stedet. 

Vi kan kun forstå blod mysteriet hvis vi ser det som vores allierede veninde. Vores kraftkilde. Det sted hvor vores power kommer fra og på et tidspunkt skal gå tilbage til. 

Vi har et enormt kraftfuldt kald som kvinder der lever og bløder i denne tid i verdenshistorien: Vi må tage blodets kraft tilbage! Vi må huske det vi ved, om det at være et kvindedyr! 

Vi må tro på at vi er kraftfulde og ikke ”syge”! 

-bare fordi, at vi er anderledes skabt og har anderledes måder at trives i livet på – med de kroppe vi bærer –end den måde hvorpå den patriarkalske kultur vi er vokset op i  -igennem generationer  - ønsker at bestemme at vi skal leve på.

Det er en revolution indefra!

Det er netop dette jeg er dybt dedikeret til, med mit liv!

Og min indre blodsøster, vil altid være min alliered.

Jeg ønsker altid at ære hende! 

Januar 2021 

Imens jeg har været i proces med at skrive dette færdigt til dig. Er jeg, efter to måneders blod-stilhed, igen begyndt at pletbløde. Jeg befinder mig på grænsen ind til mit tredje trimester. Jeg skal være ærlig at sige at jeg til en start, virkelig syntes at de pletblødninger var totalt irriterende!  Hvorfor skal blodet nu komme tilbage? …. Og ja, det er jo netop spørgsmålet? Hvorfor? Blod mysteriets bevidsthed kalder på mig. Og jeg fik skrevet dette skriv færdigt.  

Så jeg bliver  -måske aldrig – fritaget for det ’patriarkalske skrald’ der også bor i mit hoved og i min krop? Den stemme i mig, som ønsker at blive bange for blodet, se det som farligt og som ønsker at gøre mig forkert eller syg fordi jeg bløder.

Faktum er bare, at kvinder ejer blodets kraft og vi er sjældent syge fordi vi bløder. Nogen gange er vi syge. Men det er vores kald at mærke efter om vi er. 

At skulle føde et barn er et blod mysterium. Det kræver en uendelig tillid og overgivelse til overgangen der folder sig ud! En overgivelse og tillid til min kvindekrops mysterium og kraft! En overgivelse der skal ske imellem verdener og imellem verdenerne bor blodet.

Jeg fornemmer at det er netop det, O v e r g i v e l s e n, som jeg øver mig i hver gang jeg får muligheden for at b l ø d e igen ….. 

BØN

Må alle kvinder i verden bløde i fred og hengivelse!

Må blodets mysterium gennembløde vores kultur

Og skabe tillid & kraft!