Hvad jeg lærte af at blive mor #2

At leve tillid!

Skærmbillede 2018-03-25 kl. 20.51.40.png

Min datter bliver to år, til juli. "Milde moses!". -der er gået to år!

når jeg prøver at tænke tilbage... mærke tilbage (vel mere)...så er det ordet tillid som dukker op som det mest beskrivende og gældende ord, på alle situationer og konfrontationer og millioner... af momenter, de sidste (næsten) to år.

Tillid er en mystisk størrelse, for mig, det gælder så mange områder af mit liv; det er essentielt for detaljerne i min konkrete og realistiske dagligdag! OG, det er essentielt for hele den vision og meningsfuldhed jeg lever hele mit store liv på!

Tillid betyder, for mig, grundlæggende; at jeg har en dyb tro på at alt der kommer til mig og alt jeg skaber i mit liv, er helt som det skal være. 

Som moderskabet i mig har vokset og min datter har vokset og min mand har vokset... så har tillids begrebet udfoldet sig på mange helt konkrete måder for mig. Det har både åbnet sig op og lukket sig i - med det skrevet mener er jeg for eksempel.

1/ at have fuld tillid til, at min datter på et år sagtens selv kan kravle op på en stol, op i vindueskarmen og ned igen helt selv. Jeg behøver ikke at gøre noget, jeg behøver ikke at sige noget. det eneste der er vigtigt er mit nærvær og min tillid til hendes evner og lyst til at kravle derop. Jeg er så stolt af hende og mig selv, når jeg formår at have tillid til hende i sådan et øjeblik, og hun efterfølgende står med et kæmpe smil på gulvet bagefter; styrket og bekræftet i sin egen person og fornemmelser og ovenud lykkelig over at have besteget et bjerg selv! 

2/ Når jeg for 10 gange insistere på at min datter SKAL sove i sin barnevogn fordi "at det er det rigtige og det bedste!". -selvom hun skriger og råber af mig på sit barnesprog og jeg i så fald nærmest må holde hende nede i barnevognen hvis jeg virkelig vil insistere på den barnevogn. I det øjeblik oplever jeg en livskraft og en intuition forlade min krop. Jeg mærker at jeg bliver rank i ryggen og følelsen af at jeg er en mand, kommer op i mig. Min kriger har taget over! min indre kriger har intet med tillid at gøre- han er mand, han er målrettet og han er ikke mor! Altid i disse situationer græder den del af mig som er mor-inden i mig- fordi jeg opgav at have tillid til mit barn og den måde hun fortælle mig om sine ønsker og behov på. men aller mest; at jeg ikke havde tillid til min intuition, der prøvede at råbe krigeren over skulderen.

MEN; tillid er også mange andre ting for mig. Billedet til denne tekst er et godt eksempel på hvor vi som familie er lykkes S^ godt med dyb tillid som værdi.

Clara & Dane  - vores gode venner - på tur med Solbjørk (vores datter). Jeg elsker dette billede, som Dane har taget, fordi det minder mig om den dybe tillid Sol... har forankret i sig, hver dag når hun træder ud af døren. Dene lille pige møder verden med åbne arme og et kæmpe smil og et højt "HEJ!". Dane & Clara fik denne dag virkelig mærket Sols tillid og jeg fik den at se i kraft af dette billede. 

Må Tillid næres overalt og i alle og i dig!