En bevidsthed, vi blot giver til hinanden i gave.

Cyklus.

At leve med en cyklisk bevidsthed. En praksis.

Er helt essentielt, fordi vi er mennesker. Fordi vi er en dyb del af en cyklisk verdensorden - en cyklisk, organisk og kosmisk orden. Helt essentielt, fordi vi er kvinder - fordi vi er cykliske i dybet af vores kroppe og sjæle.

-og at vi på den måde, spejler al ordens rod, hvor vi sætter vor fod.

Bevidsthed om vores cykliske natur som kvinder kan, som så meget andet, hurtigt blive til en big busiiiiness. En luksusvare der vil hjælpe os med at forbinde os - påny -med det vi er så mange der har glemt: Vi kan købe os ind, for at få indsigt om hvem vi er. (Sounds a bit weird right…)

Det jeg dog mærker er, at den cykliske praksis og bevidsthed egentlig ikke kan købes og sælges, fordi den allerede eksisterer inden i hver af os. Den trives bedst som en naturlig videregivelse imellem os. En videregivelse fra kvinde til kvinde. Fra …en generation til en anden, og som sådan, er der så uendeligt meget, der faktisk hører hjemme iblandt -og imellem os og ikke, i kapitalismens greb.

Nogen gange reflektere jeg ret intenst over, hvordan vi i verden, af i dag, gør mange af de allermest naturlige ting, vi egentlig bare kan videregive til hinanden, til produkter vi kan sælge eller lange, snørklede uddannelsesforløb vi kan tage, til høje priser.

The commodification of …. everything!

Jeg er IKKE imod at tjene penge! og jeg er IKKE imod, at få en innovativ og kreativ ide, og forløse den på bedste vis vi kan, med vores unikke talenter og gaver! Alt har sin vej. Sin plads. Sin tid og timing. -Også lange uddannelser. Udvikling går sin egen organiske og ulogiske vej. Selv meget af det mest destruktive vi oplever i verden, kan have sin ret, i en eller anden kosmisk orden, og med det sagt: Spirituel - og previlligeret bypassing er også en ting.

Jeg ønsker dog alligevel, at dele, dette perspektiv omkring varer og dét-der-bor-imellem-os. Det ønsker jeg, fordi det ofte fanger min opmærksomhed, og dermed også, er min opgave med mit virke, som en der ønsker at videregive fra kvinde til kvinde, at undersøge det.

Udfordringen er: Hvad og hvor tjener jeg mine penge? laver mine kontrakter? Skaber den energiudveksling jeg ønsker og mærker er sand for mig? OG…. hvornår holder jeg på en bevidsthed og visdom, som jeg blot ønsker, bliver til noget vi igen kulturelt og naturligt, giver i gave til hinanden?

S Ø N D A G i d e c e m b e r

M E D D E U N G E K V I N D E R

En søndag i starten af december sidste år, sad jeg netop i cirkel i min tipi i Laven. Det gjorde jeg sammen med Siv Gry, et brændende og glødende bål og en håndfuld yngre kvinder end mig selv. Vi sad der sammen, netop for at skabe et af disse vigtige rum, hvor videregivelse kan ske. - vel og mærke uden, at det var i kontekst af en betalt uddannelse eller et forløb.

Dagen handlede om; at gå ind i den cykliske natur vi kropsligør som kvinder og udforske den sammen.

Dagen var ikke kun speciel, fordi dagens indhold handlede om et område af det kvindelige, som stadig den dag i dag, er utroligt lidt på radaren når vi vokser op som unge kvinder i vores kultur. Dagen var også særlig speciel, fordi det var en dag i v i d e r e g i v e l s e n s tegn.

V I D E R E G I V E L S E

Videregivelsen er en helt særlig kunstart, for mig. Det der kendetegner det for mig, er to essentielle ting, som egentlig ikke handler så sindsygt meget om ‘hvad’ der specifikt videregives (selvom det selvfølgelig spiller en rolle). det handler mest af alt om; Hvordan følelsen er i mig og min krop når jeg videregiver ? og om, hvordan de der er en del af denne videregivelses-ceremoni modtager og dermed oplever det der videregives, igennem dem selv?

E N V Æ K K E L S E I N D E F R A

At videregive essentiel visdom og viden - sanset og erfaret igennem min krop - er noget der følelse som en dyb vækkelse indefra. Jeg mærker at ‘noget stort er på spil’ og at jeg lige nu sidder med videregivelsens flow. Det kan lyde så helligt, når jeg skriver det nu her, men i realiteten føles og sanses det slet ikke helligt. Det sanses bare naturligt. - som en naturlig del af mig som det, af helt naturlige årsager, er vigtigt at jeg får kommunikeret ud af kroppen og sat ord på, så andre kan forstå det. At gøre det der sker inde i mig, forståeligt, har altid været ‘my thing’. En, til tider i mit liv, utrolig svær disciplin. Med årene, har jeg dog erfaret, at hvis jeg videregiver det som jeg faktisk har sanset, erfaret og bevidstgjort igennem mit eget levede liv, så vil det næsten altid med sikkerhed tage en form og et flow, som dem der skal modtage, kan forstå. -og det, er jo faktisk magi. Overvej lige det; at hvis vi i sandhed videregiver det, som det er meningen at vi skal videregive, så oplever vi flow i livet! flow i vores kommunikation! Det i sig selv, elsker jeg.

M O D T A G E R E N

En helt særlig ung kvinde, som var tilstede ved vores søndag i december, har skrevet lidt om; hvordan det er at være en del af dette rum med denne videregivelse, som den mere modtagende part. Jeg har valgt denne udtalelse ud, da jeg oplever at denne unge kvinde beskriver noget helt centralt ved hendes oplevelse, som jeg synes et et rigtig essentielt udtryk for det jeg ønsker at skabe med disse rum: Forbindelsen til det vi alle, allerede ved. Men som vi må forbindes til, igennem hinanden.

Jeg forestiller mig, at det her er hvad alle kvinder gennem tiden har gjort: Mødtes på tværs af generationer og livsstadier for at videregive visdom om det at være kvinde. Det var virkelig specielt at få lov at være en del af denne arv, nu når den er ved at gå tabt. Det var næsten en hjemlig følelse. Ganske særligt var det, at være med i dette rum hvor vi ikke skal være ligesom mændene. Og, at vi må være kvinder i en tid hvor køn er så flydende, at det næsten kan føles som en fornærmelse at være kvinde (eller mand). Det er et super forvirrende landskab og derfor var det så meningsfuldt et budskab det sendte, når I, som kvinder af et senere livsstadie, inviterer os ind i et rum som dette. Et rum, hvor det at være kvinde er noget særligt og ægte, med dybe kræfter og gamle kvalitetter. Det er ikke noget ret mange andre har fortalt mig om. - Sara

Det vi allerede ved!

Den anden dag, snakkede jeg længe i telefon med min gode gamle veninde. Vi snakkede om det nye år, alt vi ønsker os af fremtidens liv og om det der er helt nært forestående for os hver. Vi kom ind på min venindes lyst til at ‘videreuddanne sig’ og det satte skub i en en længere samtale omkring; om det egentlig er nødvendigt for hende?

Det var en samtale der udviklede sig til både en sand og hjertelig fejring af hinanden og de kvaliteter, talenter og evner vi netop ser i hinanden. Og det blev også til en samtale, hvor vi sammen undersøgte spørgsmålene omkring, Hvorfor vi så ofte er på vej ud i verden for at finde mere information? for at lære mere? og mere og mere sjældent opfordre os selv - og hinanden - til at søge indad i os selv og dem vi allerede er, for at finde både svar på vores søgen og finde frem, til det vi allerede ved?

Fortællingen om denne telefonsamtale, synes jeg det er vigtigt at slutte dette skriv af med, da jeg oplever at det hænger sammen med temaet om videregivelsens gaver.

Vi ved SÅ meget - dybt i vores kroppe og sjæl - men vi er mange som er opdraget med at vi må ud, ud, ud… for at finde både svar og den visdom vi trænger. Denne kollektive historie, tror jeg mindre og mindre på.

Jeg tror på, at vi må have modet og tilliden til, at stille os selv -og vores eget indre - de store spørgsmål vi søger svar på og jeg tror også på, at vi kan mødes i cirkler og videregive visdom om levede liv til hinanden som gaver der bare gives.

Det skal ikke koste noget, at kunne leve videre i fremtidige generationer, med den visdomskilde der er iboende i det kvindelige. Denne visdomskilde er en bevidsthedsgave, som vi giver til hinanden. fra kroppe til kroppe. fra sjæle til sjæle. Det er vi efterhånden mange der ved.

En tak, til alle de modige kvinder der deler fra deres visdomskilde med andre, og tror på, at det er værdifuldt som det er. Hverken en vare, der skal købes eller sælges, men et helt særligt kvindeligt kontinuum.